Et højvandslukke forhindrer kloakproblemer

By | juni 16, 2015

Hvis du før har haft problemer med oversvømmelser i din kælder, så kan det måske være en løsning for dig at få et højvandslukke installeret.

Men hvordan fungerer et højvandslukke egentlig?

Du kan læse meget mere om højvandslukke her http://www.bygoghjem.dk/haandvaerk/kloak/hojvandslukke

Kan man selv installere den?

Og hvor mange penge kommer det til at løbe op i, hvis man skal have det monteret?

De spørgsmål kan du få svar på i punkterne herunder, så du kan blive klogere på, om du skal have dig et højvandslukke, eller om det ikke er den rette løsning på dit problem.

Sådan fungerer et højvandslukke

En højvandslukke er en er en lille sluse, som der bliver monteret på dit kloakrør. Det er med til at forhindre vandet fra kloakken i at løbe tilbage og op i den kælder, hvis kloakken ikke kan følge med på grund af øget nedbør.

Når det er blevet installeret, så kan der sagtens løbe vand ud, men slusen lukker i, hvis der er vand, der prøver at komme tilbage igen. På den måde kan et højvandslukke altså være med til at lukke til for vandet, så der ikke kommer oversvømmelser i din kælder, hvis det kommunale kloaksystem ikke kan følge med mere.

Må man selv installere et højvandslukke?

Hvis det lyder som en løsning for dig, så kan det være, du er interesseret i at få det installeret så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt at pointere, at du ikke selv må gå i gang med at rode med det.

For man skal nemlig være autoriseret kloakmester, hvis man skal rode med det. Så med mindre du er i besiddelse af lige netop den titel, så er det ikke noget, du må gå i gang med at rode med selv.

Det er også en omfattende installation, hvor kældergulvet skal brydes op, og der skal foretages en gravning ned til selve kloakrøret. Herefter skal kloakrøret skæres over, så det er muligt at påføre dit nye højvandslukke. Når det er klaret, så skal hullet dækkes til igen, og kældergulvet skal renoveres, så det ligner et almindeligt kældergulv igen.

Derudover er det også essentielt, at der etableres en nem vej ned til højvandslukket, så det er nemt og hurtigt at komme til det, når det eksempelvis skal rengøres eller repareres, hvis det i så fald skulle gå i stykker.

Så nej, du kan desværre ikke gå i gang med at rode med det selv.

Hvad koster det?

Et højvandslukke ligger på omkring de 10.000 kroner. Dog er det kun for anordningen alene. Hvis du også skal have brudt kældergulvet op og gravet hul til kloakrøret, så er det punkter, der yderligere skal falde betaling for. Ergo kan det løbe op i væsentligt mere end 10.000 kroner.

De 10.000 kroner gør sig også kun gældende for kloakker under kælderen. Er det et kloaksystem på et badeværelse, så fordobles prisen ca., da der her skal tilføres ekstra funktioner, da der her er tale om toiletvand, som slusen skal kunne håndtere.

Hvordan holder man det ved lige?

Det gode ved et højvandslukke er, ud over at holde din kælder fra at blive oversvømmet, at det er nemt at holde ved lige. Det skal efterses en gang om året, og det er jo lige til at overkomme. Kommer der undervejs uforudsete komplikationer, så må du selvfølgelige påregne yderligere tid til at få det ordnet.

Det er vigtigt, at et højvandslukke bliver holdt ved lige og rengjort, da der ikke må sidde skidt og møg i sluserne, da det kan forhindrer dem i at lukke ordentligt til, og dermed ryger funktionen ved et højvandslukke jo lidt. Så det er vigtigt, at det bliver gjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *